Del
Alaska og Canada - vildmarks, Gletsjere og kultur nordgående

På denne 14 dages ekspeditionstur kan du vælge nordgående eller sydgående sejlads. Vi vil møde Alaskas enestående vildmark, sejle i de smukkeste fjorde og se fascinerende gletsjere. I Misty Fjords opleves endeløse vandfald, Tracy Arm Fjord beundres de blålige gletsjere. I verdens nordligste regnskov udforskes og opleves dyrelivet og ikke mindst besøger vi Alaskas Hubbard Gletsjer og har hele to dage i Prince William Sund.
Vores rejseplan er fleksible, da vejr-, vind- og is forhold bestemmer turens landgange og besøg. Det er den kyndige kaptajn der lægger den endelige ruteplan undervejs med udgangspunkt i forholdene. Nedenstående rejseplan er vejledende, i forhold til hvad du kan opleve. Uforudseligheden er en af grundende til, at enhver ekspedition med Hurtigruten er så speciel.
  

Dag 1: Vancouver, Canada - Ekspeditionen begynder 

Canadas pulserende storby Vancouver, ligger smukt ved Stillehavet. Byen der byder på alt lige fra skønne parker, snedækkede bjerge og store skovområder til masser af kulturelle områder med gallerier, butikker og caféer. Byen formår at afspejle den typiske Canada charme til trods for sin store størrelse. 
Vancouver er også Nordamerikas største filmby, hvor utallige film og serier bliver filmet, da byen ofte kan ligne mange forskellige byer i USA. Lions Gate Bridge er tit ”stand in” i mange spillefilm, da broen næsten ligner Golden Gate i San Francisco.
Hurtigrutens udflugtstilbud kan udnyttes til at opleve denne spændende by, inden vi går ombord på MS Roald Amundsen.

Dag 2: Til søs - På vej gennem British Columbia

Vi forlader metropolen Vancouver og sejler nordpå gennem Canadas indre Passage. Dagen vil forhåbentlig vise noget af det spændende og eksotiske dyreliv som der kun findes i det vestlige Canada. Når vi passerer gennem nettet af smalle kanaler og stræder skal vi holde udkig efter delfiner, sæler, marsvin, spækhuggere og hvaler. Skibets ekspeditionsteam vil holde foredrag og der bliver til at slappe af på dækket og få hilst på dine medrejsende. 

Dag 3: Ketchikan, Alaska - Porten til Alaska

Porten til Alaska oplever vi når vi ankommer til den sydligste Alaska-havn, Ketchikan. Ketchikan er kendt som at være jordens laksehovedstad, og kun beboet af 8.000 indbyggere. En ægte grænseby med farverige pælehus fra guldfebertiden, der ligger langs flodbredden i det mest idylliske landskab.
Ketchikan besidder massevis af natur- og kulturattraktioner. Det er her du kan besøge verdens største samling af totempæle som har stærke bånd til Tlingit-kulturen.
Oplev Ketchikan i dit helt eget tempo, eller deltag i en af ekspeditionsteamets mange udflugter. Udflugterne tæller blandt andet en fisketur, en betagende flyvetur over Misty Fjords eller en gåtur i Alaskas regnskov blandt svævebaner.

DAG 4: MISTY FJORDS NATIONAL MONUMENT – USPOLERET VILDMARK

Blot 35 km fra Ketchikan i det sydøstlige Alaska møder vi det store og fjerne Misty Fjords National Monument – en udendørs tumleplads for naturelskere. Tyk regnskov, kæmpe granitbjerge og brølende vandfald møder vi langs kysten – området kun tilgængeligt med båd eller fly. Det magiske område er ofte indhyllet i mælkeagtig tåge viser roen i Alaskas sjæl. Området er ideel for spotting af Sitka hjorte, bjerggeder, dræberhvale, bjørne og ørne.

DAG 5: WRANGELL – THE SOUL OF ALASKA

Wrangell er en af de tusindevis af øer og den ældste ø, der udgør Alexander Archipelago. Wrangell Island ligger i hjertet af den smukke Tongass National Rain Forest og det var her at Tlingitfolket bosatte sig for 5000 år siden. Wrangell har siden oplevet en del modgang og blomstret op igen og været styret af fire forskellige lande - Tlingit, Rusland, Storbritannien og USA.
Talrige petroglyffer på stranden og mos-dækkede totempæle er vidner om fjerne fortid i dette område.
Wrangell afspejler pionerånden fra ”the last frontier” og et samfund der er rig på pelshandel, gold rush og lokal historie

DAG 6: Sitka – HISTORIE OG SMUK NATUR

På turen nordover møder vi Alaska-bugtens pragtfulde landskab til vi når frem til Sitka på Baranof Island. Sitka har ca. 9.000 indbyggere som lever mellem bjergene og havet, mellem brune bjørn, ørne og alle fem arter af Stillehavets laks.  Her er rigt med historie, kunst og naturvidundere. I Sitka National Historic Park, står de høje røde cedertræer og smukt udskåret totempæle, som vidnesbyrd om tlingit-kulturen og Sitkas første indbyggere.

Vi besøger St. Michael’s Cathedral, der er en malerisk rest af byens russiske arv.
Det er også her, at det fantastiske Mount Edgecumbe med dets perfekte vulkanske kegle stiger op over horisonten over Sitka-sundet.

DAG 7: PETERSBURG – ALASKAS LILLE NORGE

Vi ankommer til fiskerbyen Petersburg også kaldet ”Lille Norge”. Stedet har en stærk norsk kulturarv, hvor indbyggerne stolt bærer deres skandinaviske arv tilbage til norske forfædre, som fulgte i Peter Buschmanns fodspor og hvert år fejres de norske helligdage. Den norske Peter Buschmann var tiltrukket af de snedækkede bjerge og fjorde, der mindede ham om dem derhjemme. -Og med gletsjeren LeConte Glacier´s blå is i nærheden mente han at stedet ville være et ideelt sted for en fiskekonservesfabrik . I 1897 påbegyndte han bygning af et savværk som blev brugt til at færdiggøre konservesbygningen, den blev færdig i 1900 under navnet ICY Straits Packing Co. Havnekajen, boliger, forretninger, fulgte efter og i 1910 blev Petersburg opført som by og fiskefabrikken skiftede navn til Petersburg Fisheries Inc.
I dag er fiskeriet levevejen for det travle samfund og havnen tiltrækker mange fritidsbåde og mindre krydstogtskibe hver sommer. På grund af den maritime bys beliggenhed i Frederick Sound, er området også pukkelhvalernes spisekammer.

DAG 8: ICY STRAIT POINT - I TLINGIT-LAND

Når vi ankommer til Icy Strait Point på Chichagof Island, kommer vi til et område med masser af attraktioner. Det meste både ejes og administreres af lokale indianere fra Alaska, med aborigine bånd til området. De lokale guider er alle klædt i traditionelle dragter og husene i det lille samfund er prydet med komplicerede udskæringer.
Alaska’s Wildest Kitchen, er en praktisk smagsoplevelse som giver en forståelse af lakse- og andet fiskeri for Tlingit-kulturen. På denne kulinariske tur hører vi om det bæredygtige fiskeri, Alaska fisk og skaldyr, konservering og madlavningsteknikker. Der bliver demonstreret, hvordan man fanger hellefisk og laks og senere får du endda mulighed for at grille din egen fisk over trækullene.
Der er mulighed for at besøge en Hoonah Packing Company-facilitet fra 1930’erne, der i dag fungerer som et museum.
Hvis ikke du synes det er nok, og du fortsat er på udkig efter nye oplevelser, anbefaler vi dig at tage en tur ad med en af Nordamerikas længste svæveliner på hele 1.620 meter!

DAG 9: HAINES – KUNST I VILDMARKEN

I den lille Alaskaby Haines, bliver vi mødt af den betagende natur med majestætiske bjerge som kommer fra Gletsjerområdet. Stigende højt over byen er bjergene Takinsha, mod syd Chilkat og mod nord Takshanuk. Den lille by gemmer på masser af historie, kultur og overraskelser. Chilkat Tlingitfolket var de første bosættere i området og kaldte Haines "Dei-shu", der betyder "Enden af Trail". Besøg byens museum der er dedikeret til de tidligste indbyggere. Oplev også den historiske amerikanske militærbase Fort William H. Seward, et levn tilbage fra guldfebertiden. Den dag i dag udvindes der stadig guld i Haines. Hvis du har set Discovery Channel's "Gold Rush" show, ved du også at både Big Nugget Mine og Porcupine Mine er placeret i Haines.

I dag er Haines et levende kunstsamfund, med mange anerkendte kunstnere, indenfor billedkunst, træbearbejdning, fotografering og ikke mindst flere prisbelønnede forfattere, hvis bøger kan købes i den lokale boghandel.

Haines er din korteste indgang til Glacier Bay National Park. Befolkningen er 2400, 1897 hunde, 4000 ørne (i efteråret) og 260 fuglearter.

DAG 10: TRACY ARM / ENDICOTT ARM – ALASKA-FJORDE

Dagen i dag går gennem de betagende fjorde Tracy og Endicott Arm, et ”must see” for enhver Alaska-rejsende. Fra skibets dæk eller panoramasalon opleves vandfald der strømmer ned fra de isbelagte bjerge til de jadefarvede fjorde, hører de enorme gletsjere som danner kælvende isbjerge, i ly af de smukke bjergformationer som indrammer området. Ser nogle af Alaskas højeste isbjerge, udformet i alle skulpturelle former og farver og lytter til isens knitren og bragen. Dyrelivet er blot en ekstra bonus, her er hvaler, bjørne, fugle i massevis og måske vi er heldige at se bjerggeder på de stejle skråninger.

DAG 11: TIL SØS / HUBBARD-GLETSJEREN – NORDMAERIKAS STØRSTE TIDEVANDSGLETSJER

Nordamerikas største tidevandsgletsjer, 120 km lang og næsten 11 km bred. Gletsjeren opstod af sne som faldt for 400-500 år siden, 100 km inde i landet, opstået af en langsom flydende flod af is som ordet gletsjer betyder. Gletsjeren ligger ved Disenchantment-bugten som en sovende kæmpe. Det var den spanske flådeofficer Alessandro Malaspin, som navngav fjorden i 1792. Han troede han ved Nordvestpassagen, men måtte skuffet opdage, at det ikke var Nordvestpassagen, som han havde håbet at finde, så han navngav det Disenchantment Fjord. Fra skibets dæk eller panoramasalon kan du betragte det betagende og islandskab og de fantastiske omgivelser.

DAG 12: PRINCE WILLIAM SUND / COLLEGE FJORD

Igen i dag er det på første parket til naturen, mens vi fortsætter dagen med endnu flere fjordoplevelser og udforsker både Prince William Sund og College fjord. Den kilometerlange Prince William Sound imponerer med tidevands- og almindelige gletsjere, vekslende med høje bjerge og skovklædte bredder. Et yndet sted for mange opdagelsesrejsende, kaptajn James Cook sejledede her i midten af 1700-tallet efter sin søgen af Nordvestpassagen.
College Fjord er den 20 km lange fjord, navngivet efter berømte amerikanske universiteter fra østkysten. Her er intet mindre end 16 spektakulære gletsjere – et rent naturvidunder.
I den storslåede natur er der mulighed for at se søløver, oddere, spækhuggere og pukkelhvaler boltre sig i vandet. Husk at have kameraet klar hele dagen!

DAG 13: SEWARD - HISTORISKE

At komme til Seward er i sig selv en oplevelse. Den tidligere handelsby blev opført i 1793 af Alexander Baranov, i dag en fiskerby. Seward ligger i spidsen af Resurrection Bay på Kenai-halvølen og et af Alaskas ældste og mest narturskønne samfund. Her er alt hvad hjertet og øjet begærer fra hyggelige vandrestier, bjerge til gletsjerne langs den smukke kyst. Når vi ankommer til Seward er der transport til Anchorage, 120 miles i et uovertruffen flot landskab. I Anchorage er der hotelovernatning.

DAG 14: ANCHORAGE – EKSPEDITIONEN SLUTTER

Vi siger farvel til hinanden i Anchorage, Alaskas største by med ca. 300.000 indbyggere. Rejsen kan forlænges med nogle af Hurtigrutens udflugtstilbud.