Del
USA - Stillehavskystens seværdigheder  - fra San Diego til Vancouver 8 dage

En ekspeditionsrejse med alt det bedste fra USA´s vestkyst. Vi oplever 6 farverige byer på den smukke Stillehavskyst. Det sene forår tager imod os i de legendariske byer som Los Angeles, San Francisco og Seattle. Vi ser nogle af de mest ikoniske seværdigheder og den smukke natur mens vi sejler nordpå langs kysten med Californien, Oregon og Washington. Undervejs til søs holder vi udkig efter det mangfoldige dyreliv og havfugle som holder til i de næringsrige farvande. Turen slutter i den kosmopolitiske storby Vancouver i British Columbia i Canada.

Rejseplanen er fleksible, da vejr- og vindforhold bestemmer turens landgange og besøg. Den kyndige kaptajn planlægger den endelige sejlads undervejs med udgangspunkt i forholdene. Nedenstående rejseplan er vejledende, i forhold til hvad du kan opleve. Uforudseligheden er en af grundende til, at enhver ekspedition med Hurtigruten er så speciel. 

DAG 1: SAN DIEGO, USA - Amerikas fineste by

Direkte ud til Stillehavet og med den mexicanske grænse som nærmeste nabo, ligger Californiens næststørste by San Diego, ofte beskrevet som ”Amerikas fineste by”, da livskvaliteten her er høj. Byen har mange lækre strande og mange spændende attraktioner og oplevelser.
I den grønne oase et par kilometer for Downtown, er byparken Balboa Park. I parken ligger ikke færre end 10 museer i de historiske bygninger i spansk kolonistil. I den store botaniske have er der vandfald, skulpturer og kunst.
I den maritime by, der også er hjemsted for den amerikanske stillehavsflåde er havneområde et besøg værd. Her ligger det ene store skib efter det andet til kajs. Du kan komme ombord i det 296 meter lange hangarskib USS Midway, som i dag er lavet om til et museumsskib.

Gaslamp Quarter er San Diego’s svar på The French Quarter i New Orleans. Bydelen har masser af restauranter, cafeer og barer - en middag i dette berømte område i Downtown kan anbefales.
Vil man opleve dyreparker, er San Diego Zoo vurderet til at være en af de bedste i verden.

DAG 2: LOS ANGELES, USA Hollywood og Walk of Fame

L.A. eller The City of Angels som byen ofte kaldes er på størrelse med Sjælland. L.A. er et overflødighedshorn af vilde oplevelser og en kæmpe tag-selv-buffet af imponerende seværdigheder. Ned af Hollywoods ”Walk of Fame” ligger stjerner spredt ud på fortovet som vidner om berømtheder fra film- og musikverdenen. Millionbyen også kendt for sine lækre strande, fantastiske shoppingmuligheder, museer og vilde rutsjebaner.
Venice Beach er med i utallige film og klart et besøg værd, her finder man også Muscle Beach, hvor store pumpede mænd træner til offentligt skue. Det hele er ikke kun glam og glitter i Los Angeles. Universal Studios Hollywood, Six Flags og Disneyland finder man også her - her er noget for både børn og voksne.
Højt oppe over byen ligger Griffith-observatoriet, hvor du har en fantastisk udsigt over storbyen og som ligger tæt på det kendte Hollywood-skilt. Siden 1935 har videnskabstemplet været en turistattraktion for især filmentusiaster, som sikkert kan genkende seværdigheden fra flere forskellige sci-fi-film såsom The Terminator og Vildt blod.
Udover at have en betydelig indflydelse på Hollywoods historie, har Griffith-observatoriet også bidraget væsentligt til rumforskningen, ved at uddanne Apollo-astronauterne i at navigere i himmelrummet.
Pluk af de mange attraktioner eller tag med Ekspeditionsteamet ud og opleve områdets naturperler.


DAG 3: MONTEREY, USA Levende historie

Vi ankommer til den lille maleriske by Monterey om eftermiddagen. Byen ligger idyllisk i den smukke Monterey Bay med den fantastiske havnefront med Cannery Row og Fishermans Wharf. I de gamle bygninger langs havnefronten ligger der nu skønne fiskerestauranter, gallerier, butikker og byens største attraktion Monterey Bay Aquarium. Et gigantisk akvarium i flere etager der viser et unikt billede af Stillehavets mangfoldighed af fisk, søløver og sæler.
Overalt i Monterey støder man på portrætter af forfatteren John Steinbeck, og dette fordi at de mest kendte Steinbeckbøger, udspiller sig i Montereyområdet bl.a. Øst for Paradis, Mus og mænd, Cannery Row.
Gå på opdagelse alene eller tage med på udflugt.

DAG 4: SAN FRANCISCO, USA Byen ved bugten

En hel dag i San Francisco! Nyd dagen i en af USA´s mest ikoniske byer. Her fornemmer man mangfoldigheden af kultur og historie, hvilket gør San Francisco til den åbne og frisindede by, den er. Byen kendetegnes ved sine mange stejle gader, europæiske karakter og de skønne victorianske villaer.
Besøg Alcatraz Fængslet der er kendt for sine utallige medvirkner i kendte film som fx ”Flugten fra Alcatraz” og ”The Rock”. Alcatraz er den mest besøgte turistattraktion i San Francisco, med tidligere indsatte, som de berygtede Al Capone og The Birdman, er Alcatraz bestemt et besøg værd.
I 1837 startede bybilledets mest kendte varetegn de berømte ”cablecars”. Sporvognene bringer dig let rundt til nogle af de mange seværdigheder via de stejle og farvestrålende gader.
Udforsk China Town og den imponerende kinesiske arkitektur - den største af slagsen uden for Asien. Gå på opdagelse blandt kinesisk naturmedicin, farvestrålende arkitektur og kinesiske måltider i verdensklasse.

Ved det gamle havneområde ligger Fishermans Wharf med et stort fiskemarked. Det er her hvor båden ud til Alcatraz sejler fra. Ved Pier 39 er der rig mulighed for at se søløver, som ligger ved molen.
Du kan også leje cykel eller gå over den kendte Golden Gate Bridge.

DAG 5-6: TIL SØS Mod nord langs Stillehavskysten

Dagene til søs betyder afslapning, tanke ny energi og sorterer i de sidste dages oplevelser. Du kan deltage i Ekspeditionsteamets interessante foredrag, lære det grundlæggende i fotografering eller blot nyde den salte havluft fra dækket mens du spejder efter det rige dyreliv der tiltrækkes af det næringsrige vand. Vend oplevelserne med dine medrejsende mens vi fortsætter vores tur nordpå.

DAG 7: SEATTLE, USA The Emerald City

Vi ankommer til Seattles seværdigheder – en dag på egen hånd eller deltag i Ekspeditionsteamets udflugter. Byen der især er kendt for at have gjort kaffedrikning til en kunstart og byen der har opfostret mange kendte musikere som Jimi Hendrix, Pearl Jam m.fl.
Seattle, byen hvor Starbucks åbnede sine første døre ved Pike Place Market. Sidenhen er Starbucks vokset til et ”multibillon dollar company”´med forretninger verden over. På næsten hvert gadehjørne kan du finde en kaffebar. Turister strømmer til Pike Place Market for at se fiskene blive kastet rundt. Tag op i restauranten i det ikoniske Space Needle, som roterer hele vejen rundt og viser en fantastisk udsigt over byen.
Besøg et af verdens bedste musikmuseer Experience Music Project.

Dag 8: Vancouver, Canada Velkommen til Canada!

Tidlig morgen ankommer vi til den fantastisk smukke metropol Vancouver i Britsh Columbia. Efter ankomst er der transport til hotellet og overnatning.
Afsæt tid af til at udforske nogle af den unge og energiske bys kulturinstitutioner og rust kroppen til nye oplevelser. I Vancouver er mange af de store film og serier filmet, da byen ofte kan ligne mange forskellige byer i USA.
Lions Gate Bridge er tit ”stand in” i mange spillefilm, da broen næsten ligner Golden Gate i San Francisco. Gå en tur i Stanley Park eller lej en cykel, her er noget for alle, som kan lide en lille pause fra storbyen. I det enorme naturområde findes skov og naturstier, men også et rigt dyreliv. Her kan man komme helt tæt på vaskebjørnene, som ofte snupper mad fra de besøgende.

DAG 9: VANCOUVER, CANADA Ekspeditionen slutter

Nyd den charmerende store by inden flyrejsen hjem. Forlæng eventuelt opholdet med et eller flere af Hurtigrutens udflugtstilbud.