Del

HAVØRNESAFARI PÅ TROLLFJORDEN (SVJS7) - Trollfjorden -  Svolvær

NIVEAU 1-2. Nord for den spektakulære Trollfjorden, bevæger vi os ind i havørnens rige. Fra Havila går vi over i en mindre båd M/S Øykongen, som bringer os tæt på den bjergtagende natur og dyrelivet i den magiske Trollfjorden. Selve Trollfjorden er både kraftfuld og majestætisk, med spidse tinder og stejle fjeldsider som er glattet af vinterens mange jordskred. Du kan kun komme hertil med båd. I skæret fra den lyse aftenstund er håbet at se fuglenes konge havørnen. Med følgeskab af mågerne, der dykker ned og spiser fisk af hånden, passerer vi gennem det snævre vand, der smukt flankeres af majestætiske og stejle bjerge – det er her havørnene bor og det er her de store fugle kan opleves, når de kommer flyvende for at få del af festmåltidet.
Havørnen har et vingefang på næsten 2,5 meter og er Nordeuropas største rovfugl.  Når denne kæmpe fejer ind over dig, med sin karakteristiske "fingre" på enden af vingerne og de knivskarpe giftgule kløer, kan man godt forstå den nordnorske historie, om den treårige pige som blev taget af en havørn og båret op i ørnereden.
Efter en mindeværdig oplevelse på fjorden, sætter vi kursen mod Svolvær, hvor vi venter på Havila skibet der kommer os i møde ude på havet. Her går vi igen om bord på skibet.
I udflugten er inkluderet varme drikke

Kører kl. 16.30-18.30  i perioden: 23.03-30.09. Varighed: 2 t.

Pris 2024: DKK 1.440