Del
  • Geiranger og Trollstigen

    En hel dag med Geirangerfjordens skønhed! Geirangerfjorden er dronningen af fjordene, omgivet af snedækkede tinder, overdådige vandfald og en frodig og skiftende vegetation. Området er kåret af National Geographic som verdens mest uberørte rejsemål. Turen starter med en køretur op ad den stejle Ørneveien. Fra toppen er der en storslået udsigt over fjorden.

    Bergen - Kirkenes Dag 2

     

  • Trondheim og Nidarosdomkirken

    Trondheim, kontrasternes by. Her ses småbyscharmen og gamle træhus fra 1600 tallet samtidig med byens moderne uddannelses- og forskningsinstitutioner samt  et pulserende udeliv. Oplev den imponerende Nidaros domkirke, der er bygget i gotisk stil. 

    Bergen - Kirkenes Dag 3

  • Byrundtur i Trondheim

    Oplev højdepunkterne i Trondheim, på en fem kilometers gåtur. En  tur der tager dig gennem tusinde år med historie fra middelalderby og pilgrimsmål til teknologisk hovedstad. Vi besøger Nidaros Domkirken, oplever den charmerende arkitektur de små butikker og restauranter og besøger markedstorvet.

    Bergen - Kirkenes Dag 3

  • Cykling i Trondheim

    Trondheim høster frugterne af sit arbejde med at blive Norges mest cykelvenlige by. Byen har 5 km røde cykelbaner i gaderne. Fra skibet kører vi bl.a. gennem det historiske Bakklandet, hvor du skal prøver cykelliften Trampe – verdens eneste af sin slags. 

    Bergen - Kirkenes Dag 3

  • Trondheim med veteran sporvogn

    Stig om bord på verdens nordligste sporvognslinje! Den 8,8 km lange togtur går gennem centrum og ud til forstæderne byder på flotte udsigter over byens farverige huse, før det sidste stykke til Lian tilbagelægges med bus.
    Bergen - Kirkenes Dag 3

  • RIB-tur til Saltstraumen og havørne

    En tur med fart og spænding til det spektakulære naturfænomen Saltstraumen, hvor vi oplever verdens kraftigste tidevandsstrøm. Der sejles i hårdføre gummibåde, styret af meget erfarne og kyndige skippere. Nyd synet af den smukke og dramatiske natur vi sejler igennem, hvor chancen for at se haveørne er stor, da Bodø har verdens største bestand. 

    Bergen - Kirkenes Dag 4

  • Oplev Bodø og Saltstraumen

    Bodø er den næststørste by, du besøger i det arktiske rige. Turen starter med en kort bus sightseeingtur gennem byen  som ligger lidt nord for Polarcirklen. Vi fortsætter ti kilometer gennem det fantastisk kystlandskab til Saltstraumen- verdens kraftigste tidevandsstrøm med vandhastigheder op til 22 knob (40 km/t). Saltstraumen har fascineret mennesker i generationer.

    Bergen - Kirkenes Dag 4

  • Arktisk kystvandring ved Bodø

    Den arktiske kyst ved Bodø er rammen for denne guidet 3 km lange vandretur. Naturen er integreret i den norske kultur, "Friluftsliv" - et norsk udtryk, der betyder udendørsliv. Tag med på tur i et dramatisk landskab, kridhvide strande med himmelens mukke farvespil dansende over dig.  Kyndige guider leder os igennem kystkulturen, historien og geologi i området. 

    Kirkenes - Bergen/Bergen - Kirkenes Dag 4

  • Middag hos vikingehøvdingen

    På Lofotr Vikingemuseum har man rekonstrueret den største vikingebygning 82 m langt hus, der nogensinde er fundet. Høvdingen og husets frue inviterer til vikingefest og et dejligt festmåltid og hjemmelavet mjød i gildesalen. Oplev magien og spændingen, når de ofrer til Guderne. 

    Bergen - Kirkenes Dag 4

  • Lofotens seværdigheder

    Lofotens seværdigheder bringer os ud til maleriske fiskerbyer omgivet af en fantastisk kulisse af fjelde og havet. Vi besøger gallerier, Lofoten Museum og Kabelvåg, Lofotens største fiskerby for tørfisk.

    Bergen - Kirkenes Dag 4

  • Besøg huskier i Tromsøs vildmark

    200 slædehunde og hvalpe er klar til at charmere dig i Tromsø Villmarkssenter på Kvaløya (Hvaløen). Vildmarkscentret ligger i  naturskønt område med udsigt over havet og fjeldene. Du bliver introduceret til hundeslædekørsel og præsenteres for verdens længste hundeslæderace, Iditarod, gennem billeder og film.

    Bergen - Kirkenes Dag 5

  • Den arktiske hovedstad Tromsø

    Tromsø, kaldet Nordens Paris og den største by omkring polarcirklen. Tag med på tur i denne livlige by med en dramatisk polarhistorie, som starter med en guidet bustur, en gåtur gennem centrum, til bygningen Full Steam - The gateway to The Arctic. Turen afsluttes med en toptur til Fjeldet med gondolliften og en betagende udsigt over byen. 

    Bergen - Kirkenes Dag 5.

  • Nordkap plateau

    Vi krydser 71. breddegrad på vej mod Nordkap, der er kontinentets nordligste punkt. Husk fotografiapparat, du får spektakulær udsigt, når du står på Europas nordkant og skuer ud over den endeløse horisont.

    Bergen - Kirkenes Dag 6

  • Fuglesafari tæt på Nordkapp

    Skøn sejltur til fiskerlandsbyen Gjesvær, med fortællinger om den lokale flora og fauna. Kom tæt på lunder, havsuler og havørne og fra skibet kan du observere Finmarkens største koloni af søpapegøjer.

    Bergen - Kirkenes Dag 6

  • ATV-safari på Magerøya

    En udflugt med fart og tempo, gennem det arktiske landskab på Magerøya, halvøen som stikker ud i ishavet. Med start i Honningsvåg kører vi op ad fjeldet med vidtstrakte udsigter over fjeld og fjord, havet og vidderne til Nato-fjeldet. Undervejs er indlagt mange fotostop.

    Bergen - Kirkenes Dag 6

     

  • Besøg en samisk familie

    Tag med på besøg hos en samisk familie. Her får vi indblik i samernes kultur, historie, traditioner og levevis på Nordkyn-halvøen. Vi inviteres ind i lavvoen (tipi-telt), med servering af varm suppe og joik-sang og ser nærmere på håndværkstraditionerne og det smukke farvestrålende tøj.

    Bergen - Kirkenes Dag 6

  • Den russiske grænse

    I Kirkenes mødes øst og vest er er vendepunktet for din rejse med Havila Kystruten. Undervejs til grænsen er der indlagt flere stop, hvor vi ser Andersgrotten, mindemonumentet for den russiske hær, og hører om hverdagen, hvor nabofolket i øst er en del af hverdagen. Turen går gennem det frugtbare landskab til grænsen.

    Bergen - Kirkenes/Kirkenes - Bergen Dag 7

  • Kirkenes Snehotel

    Kirkenes Snehotel ligger i idylliske omgivelser tæt på Gabba Rensdyrpark. Her ser du is i alle afskygninger og alt i is fra vægge, stole, lysestager, udsmykningen - ja selv pejsen er lavet af is, det er jo et snehotel!!! Tag med på et eventyrligt besøg.

    Bergen - Kirkenes/Kirkenes - Bergen Dag 7

  • Kongekrabbefiskeri og RIB

    Turen starter i højt tempo, når vi går ombord i RIB-bådene som tager os ud på fjorden. Her skal vi hale kongekrabberne op fra dybet og smage et overdådigt veltilberedt måltid. Kongekrabben gemmer på et saftigt, sødt og hvidt krabbekød. Ren, fersk og med himmelsk smag fra havets dyb. Portionerne er heldigvis store, så ingen går sultne fra bordet.

    Bergen - Kirkenes/Kirkenes - Bergen Dag 7

     

  • Morgenmad på Nordkap

    Dette bliver dit livs nordligste morgenmad, her på yderkanten af Europa og mod verdens ende. Den ikoniske globus står som et symbol på at Nordkap er et sted, hvor mennesker fra hele verden mødes og deler oplevelsen. Nordkap-plateauet hæver sig 307 meter over det larmende Arktiske Ocean, du er kommet til "verdens ende"! På turen vil du se et malerisk sceneri med en klippekyst, der kaster sig lige ned i Ishavet, åbne sletter og hyggelige fiskerlandsbyer. 

    Kirkenes - Bergen Dag 8

  • Verdens nordligste by

    Bysightseeing i verdens nordligste by Hammerfest, grundlagt i 1789. Følg med gennem Hammerfest og hør historien om denne unikke by. Bussen kører os til Meridianstøtten, der står på UNESCO’s verdensarvsliste og op til byfjeldet, hvor du kan sikre dig gode feriefoto!

    Kirkenes - Bergen Dag 8

  • Oplev Lofoten

    Lofoten er kendt for sin dramatiske og ofte myteomspundne bjerge og de maleriske gamle fiskerbyer. På denne tur vil vi køre langs de stejle Lofotfjelde med udsigt til et mylder af små øer og holme. Lofoten er meget mere end dette, I Henningsvær besøger vi Galleri Lofoten, ser Norges største kunstsamling af nordnorske  malerier fra forrige århundredeskifte. Vi oplever også stille bugter, hvide sandstrande, beskyttede fjorde og store grønne landbrugsområder. 

    Kirkenes - Bergen Dag 9

  • En smag af Vesterålen

    Fra Harstad til Sortland. Turen starter med sightseeing i Harstad, herefter besøg i Trondenes kirke, Trondenes Historiske center Middelaldergården,  Turen går videre langs Vesterålens smukke fjelde og fjorde med flere fotostop til vi når Sortland, hvor skibet venter. 

    Kirkenes - Bergen Dag 9

  • Havnørnesafari i Trollfjorden

    Lige nord for Trollfjorden, på havet, går vi ombord på M/S Øykongen, som bringer os tæt på den bjergtagende natur og dyrelivet i den magiske Trollfjorden.  I skæret fra den lyse sommeraften, er håbet at se fuglenes konge havørnen. Fugleinteresserede kan se frem til en stor mangfoldighed af arter i et varieret landskab. 

    Kirkenes - Bergen Dag 9

  • Havnørnesafari med RIB

    RIB udflugt med fart på. Fra Svolvær bringer RIB-båden os ud under de imponerende fjelde i Lofoten og bugter mellem øer og rev og hvor havørnene våger over det hele. Vi gør fotostop i en lagune for at fange farvepragten og måske havørne. Chancen er stor. Efter stoppet går turen over fjorden til den lille ø Skrova, med 200 indbyggere.

    Kirkenes - Bergen Dag 9

  • Besøg bryggeri og ølsmagning

    Oplev hvad der sker, når det friske fjeldvand fra Lofoten møder malt, humle og gær og skaber smagen af Lofoten.  I centrum af Svolvær ligger den gamle bygning fiskemodtagelse fra 1937. Her startede ølentusiasten Thorvardur Lofotens første bryggeri.

    Kirkenes - Bergen Dag 9

  • Vandring ved Europas bedste strande

    Tag med på en vandretur med ikoniske udsigter. Kridhvidt sand, irgrønne marker og det turkisblå vand - alt under Lofotens vilde fjelde. På denne tur går vi op over et lavt fjeldpas mellem de to strande og nyder den betagende udsigt i alle retninger.

    Kirkenes - Bergen Dag 9

  • Lofoten til hest

    Ridetur på islandsk hesteryg gennem Lofotens storslåede natur og i vikingernes fodspor. Turen er en stor naturoplevelse for både begyndere og erfarne ryttere. Vi hentes tidligt om aftenen på havnen i Svolvær og kører til  Hov Hestegård i Gimsøy.

    Kirkenes - Bergen Dag 9

  • Vandretur til Torghatten

    Tag med til et af de mest markante fjelde, som vi passerer med Havila Kystruten. På øen Torget rejser Torghatten sig, bjerget der er kendt for sit store hul der går igennem bjerget. På denne vandretur, hører vi om dette specielle bjerg og de mange myter der florerer. Vi stifter bekendtskab med trolde, mystik og  naturvidenskab.
    Kirkenes - Bergen Dag 10

  • Vegaøerne - oplev verdensarven

    Vegaøerne  - verdensarv i dramatisk natur mellem Sandnessjøen og Brønnøysund, lige syd for Polarcirklen. I 2004 blev øernes kulturlandskab optaget på UNESCOs Verdens- og kulturarv, dette pga. måden, hvorpå generationer af bønder og fiskere har opretholdt en bæredygtig levevis baseret på deres enestående høstmetode af edderdun. Lær om øernes edderfugle-erhverv, herunder bygning af reder og små huse til fuglene, beskyttelse af rugende fugle og høst og rensning af de dyrebare dun.

    Kirkenes - Bergen Dag 10

  • Det norske lakseeventyr

    Lær om lakseopdræt og livet i havet i Norge, som er et af verdens største eksportlande af fisk og skaldyr. I Brønnøysund får vi rundvisning, hvor dygtige guider tager dig med rundt på anlægget, lige fra de store bassiner til slagteriet. Besøget slutter selvfølgelige med smagsprøve af den norske delikatesse.

    Kirkenes - Bergen Dag 10

  • Oplev Atlanterhavsvejen

    Atlanterhavsveien, den 8,2 km lange spektakulære vejstrækning, bugter sig fra ø til ø gennem smuk og dramatisk natur - en rute som også er kåret til en af verdens smukkeste bilveje. På turen besøger vi Stavkirken Kvernes, der ligger flot på Averøy. Turen slutter i den lille fjordby Molde "rosernes by".

    Kirkenes - Bergen Dag 11

  • Trondheim og Nidarosdomen

    Trondheim har småbycharme og farverige, gamle træhuse fra det 17. århundrede, men er samtidig en stor by efter norske standarder. Trondheim er en kontrastfyldt by, med masser af historie, udsigter og ikke mindst den majestætiske nationalhelligdom Nidaros domkirke, som er byens varetegn. Oplev den imponerende Nidaros domkirke, der er bygget i gotisk stil. 

    Kirkenes - Bergen Dag 11

  • Bergen fra fjord til fjeld

    Bergen har lokket rejsende fra hele verden i næsten tusind år. Guidet miljøvenlig bustur gennem maleriske Bergen, en kort gå tur gennem Bryggen (UNESCO). Vi tager Ulriksbanen op til toppen af Bergens højeste bjerg Ulriken, hvor der er en imponerende udsigt over byen, de omkringliggende bjerg, fjorde, søer og kystlandskabet. Der serveres den berømte "bergenske fiskesuppe". En udflugt med historie, smagsoplevelser, spektakulær udsigt.

    Kirkenes - Bergen Dag 12